Det er virksomheden, der søger om tilskud til efteruddannelse. Når virksomheden tilmelder medarbejderen et AMU-kursus på voksenuddannelse.dk oprettes der automatisk en ansøgning om tilskud fra fonden, når kurset er gennemført, og I modtager en advisering om ansøgningen, som I herefter skal godkende på pension.dk. Indenfor 7 dage vil virksomheden få svar på ansøgningen. Når ansøgningen er godkendt, vil støtten blive udbetalt til virksomhedens NemKonto.

Hvad kan der søges til?

  • Alle AMU-kurser
  • Forberedende voksenundervisning
  • Almen voksenuddannelse
  • Danskuddannelse for voksne
  • EUV1 på udvalgte erhvervsuddannelser
  • Se mere her

Hvor meget?

Tilskuddet for hver medarbejder er på 75 kroner pr. kursustime.

Der er forhøjet tilskud til kurserne på positivlisten Grønne og digitale kurser, samt for kurser for oplæringsansvarlige, på 110 kroner pr. kursustime ved en timeløn på minimum 191,50 kroner.

Hvis den udbetalte løn er mindre end 191,50 kroner vil tilskuddet blive reduceret.

Fonden dækker også deltagerbetaling til AMU-kurser på positivlisten for Grønne og digitale kurser, samt for kurser for oplæringsansvarlige

Yderligere tilskud

I tillæg til ovenstående tilskud udbetales der også særlige tilskud til nedenstående uddannelser.

Tilskud til brancheuddannelserne

vejentil.nu

Fra 1. juni 2023 udbetales der ved gennemførelse 25.000 kr. til virksomheden på følgende brancheuddannelser: Betonmager, diamantskærer, fugemontør, maskinfører og nedriver.

Tilskud til voksenlærlinge på EUV1

Tilskuddet fra fonden er 2400 kr. pr. skoleuge. Virksomheden vil også modtage voksenlærlingerefusion fra AUB. Virksomhederne kan søge tilskud for medarbejdere, der har tre måneders anciennitet ved uddannelsens start, hvor eventuel læretid ikke indgår. Tilskuddet er betinget af, at der mellem virksomheden og medarbejderen skriftligt er indgået en uddannelsesaftale.

Tilskud til akademiuddannelser, Byggeriets Lederuddannelse og DI Byggeris Uddannelse for nye byggeledere

Fra 1. december 2023 er der et tilskud på op til 10.000 kr. pr. modul i akademiuddannelser, samt et tilskud på op til 10.000 kr. til DI Byggeris Uddannelse for nye byggeledere.

Forældelsesfristen for at søge tilskud er 9 måneder fra kursets/uddannelsens slutdato.

Få vejledning om tilskud og kurser

Jylland

Jylland

Konsulent
Kasper Greendahl Buhl
35 8787 08
kgb@bygud.dk

Sjælland, Fyn og øerne

Sjælland, Fyn og øerne

Konsulent
Tue Eskildsen
35 8787 06
te@bygud.dk

Bliv kontaktet

Få råd og vejledning om kurser og efteruddannelse til dig!